I de kommende måneder vil der blive foretaget nogle arbejder i vores område.
På SMV vil GBF få plantet 2 ny rønnebærtræer, så der kommer træer i rabatten hele vejen ned langs vejen. Det bevaringsværdige rønnebærtræ nede i svinget ved SMV 3 er blevet fældet engang i årets løb (af hvem ??) og derfor mangler der nu træer på det sidste stykke af vejen. Det vil de to nye rette op på.
Pilehytten på legepladsen Labyrinten vil blive trimmet og gjort klar til en ny sæson.
Æbletræerne på vores områder vil også blive skåret lidt til – så de bedst muligt kan blive ved med at stå fint og bære gode æbler.
Træerne foran havehusene vil også blive tyndet ud, så der bliver mere lys og luft til området. Her vil det ske med hjælp fra lejere fra havehusene.
Fra kommunen har vi fået oplyst, at blomsterstænglerne i rabatterne langs BSV blive skåret ned – nen først i det tidlige forår, så larver, insekter, mv. får bedre muligheder for at komme gennem vinteren. De vil hurtigst muligt skrubbe græs og andet opvækst på fortovskanterne på BSV langs parken og endelig de i løbet af vinteren fjerne opvækst ved søen foran kapellet, så vi igen kan se ned på den lille fine bygning oppe fra alleen.
Vh/
Bestyrelsen / Keld Stattau