Onsdag den 30. oktober afholder vi beboermøde i Ebberød. Beboermødet er for alle, der er bosiddende i Ebberød – uanset boform.
Mødet afholdes i Mødelokalet, Sophie Magdalenes Vej 9 ( husk at indgang er på bagsiden af huset) – og vi starter kl. 19:30 og slutter senest 21:30.
På mødet vil bestyrelsen kort fortælle om grundlaget for vores nye “Grundejer- og beboerforeningen”, der i foråret blev dannet med baggrund i “Grundejerforeningen” og “Fælleshusforeningen” i Ebberød.
Derudover vil vi lægge op til en bred drøftelse af tanker, ideer og ønsker, man kan have til liv og samvær i Ebberød – inden for de rammer og de muligheder, Grundejer- og beboerforeningen har.
Vel mødt
Bestyrelsen/Keld Stattau