Traditionen tro er der flere julearrangementer i Ebberød op mod jul. Herunder kan I se, hvad der sker i den kommende tid:
Bostederne / Plejehjemmet på Sophie Magdalenes Vej skriver i deres indbydelse:
Det vil glæde os at, se familier, venner og naboer til en hyggelig eftermiddag, hvor vi vil
fejre julens komme sammen med beboerne i Botilbud og Plejehjem Rude Skov.
Det sker: torsdag den 26. november, kl. 16.00 på Sophie Magdelenes Vej 6-8. Centerchef Anette Schubert læser Juleevangeliet, og derefter tændes Juletræet. Musikken leveres i år af Frederik som spiller guitar
og synger Julesange. Der serveres varm kakao, gløgg og æbleskiver. PS. Det hele foregår udenfor, så klæd dig godt på!
Værkstederne – også på Sophie Magdalenes Vej (7-11) – åbner deres traditionsrige “Julemarked” lørdag den 28. november fra kl. 9:30 og der er åbent til 14:00. Besøg julemarkedet og køb jeres julegave her. Der er mange fine ting at vælge imellem.
Grundejer- og beboerforeningen byder – som de tidligere år – søndag den 29. november kl. 17:00 på juletræstænding på plænen foran Biskop Svanes Vej 66. Tag din nabo under armen og lad os mødes ved juletræet, drikke et glas gløgg ( eller æblesaft), spise julesmåkager, tænde træet og sammen skyde gang i den kommende julemåned.
GBF/Bestyrelsen