Torsdag den 10. september fra kl 16:30 til max 18:00 inviterer Grundejer- og beboerforeningen beboere i Ebberød til en rundvisning i området. Vi har allieret os med Jan Siegfred, som har arbejdet i over 50 år herude – som teknisk servicemedarbejder, pedel, eller hvad man nu har kaldt den funktion gennem tiderne – og som derfor kender alt til denne periodes udvikling af Ebberød fra “Åndssvageanstalt” til moderne boligområde med mange forskellige funktioner. Vi (bestyrelsen) vil nok også fortælle lidt om Ebberødgårds historie tilbage fra da det hele begyndte i 1892.

Så – hvis er du ny beboer i Ebberød eller kunne du ikke være med, da vi sidst havde rundvisning, eller vil du blot gerne igen være med på en rundvisning  – så mød op kl. 16:30 på torsdag den 10. september foran “Hovedbygningen” (under uret). Til denne del af arrangementet behøver vi ingen tilmelding.

Har du mod på og tid til bagefter  (kl. 18:00) at gå med over i “Caféen” og snakke videre med dine naboer, så er du velkommen til det. Vi lægger pølser på grillen og har lidt drikkevarer med. Til denne del af arrangementet skal vi dog have en tilmelding, så vi kan få lidt styr på indkøbene hertil. Skriv en mail til: gfebberod@gmail.com, hvis du gerne vil være med i Caféen bagefter rundvisningen.

Vh/Bestyrelsen

PS: husk også gerne mødet om “ejendomsvurderingerne i Ebberød” i morgen aften, Torsdag den 3/9 – kl. 19:30 (læs opslaget herom i et tidligere nyhedsbrev på hjemmesiden). Fortæl også gerne din nabo om de to arrangementer og tag evt. ham/hende under armen til et af eller begge arrangementer