Kære alle i Ebberød
Torsdag den 5. november holder vi det årlige beboermøde i Ebberød, hvor alle – ejere, lejere og andelshavere er meget velkommen. Det foregår i Caféen, Sophie Magdelenes Vej 9 ( indgang på bagsiden af huset) – og vi starter kl. 19:30 og slutter senest 21:30.
På beboermødet vil vi præsentere “Beredskabsplan for Ebberød”. Beredskabsplanen er udformet ud fra de drøftelser, der var på vores fællesmøde tilbage i januar 2026. Beredskabsplanen beskriver bl.a. de snitflader, som vil være mellem de enkelte beboeres ansvar ( og ejer/lejer/andelsforeninger) for at være forberedt på en krisesituation – og så det Grundejer- og beboerforeningen vil stå for.
Ud over dette emne, vil beboermødet også handle om ønsker og ideer til kommende fællesarrangementer og mulig inddragelse af beboere i aktiviteter til Ebberød – og endelig vil der være en runde med “Spørg bestyrelsen”. Vi håber rigtig mange vil komme med til dette møde.
Andre datoer frem til jul, man kan sætte i kalenderen: Fællesspisning i Caféen – torsdag den 29. oktober og torsdag den 26. november – begge gange kl. 18:15; Og så tænder juletræet på plænen foran BSV 66, søndag den 29. november kl. 17:00 – med gløgg og julesmåkager.